0

Smertebehandling – hvad skal du gøre?

Hvis du har været ude for en ulykke, der har forårsaget en skade af den ene eller anden slags, kan du risikere at skulle døje med smerter, hvis du ikke får kigget på det. Især dine led er udsatte, og det er vigtigt, at du passer godt på dem – både før og efter eventuelle skader.

Det vigtigste er, at du opsøger faglig og professionel hjælp, hvis du har ondt i dele af kroppen over længere tid. Også selvom du ikke har været ude for en skade. Det kan nemlig skyldes overbelastning, forkert fodtøj eller dårlig holdning, og det er vigtigt at få gjort noget ved, inden skaden bliver slem.

Har skaden først sat sig, kan det være sværere at gøre noget ved. Nogle mennesker døjer f.eks. med kroniske smerter fra piskesmæld eller med dårlige knæ fra en knæskade, og når først det bliver kronisk, kan man ikke længere forebygge, kun smertebehandle.

Tal med din læge

Første skridt ved smerter er at tale med din praktiserende læge. Book en konsultation, hvor I snakker om, hvor det gør ondt, og hvor I kan få klarlagt, hvad du har af muligheder. Din læge har en masse kontakter og har mulighed for at henvise dig til det rette sted. Du får tilmed langt bedre behandlingspriser, hvis du får en henvisning fra din læge.

Når du har talt med din læge om mulighed for muligheder og behandlingsformer, er det op til dig selv at kontakte behandlingsstedet. Ofte får du en liste med valgmuligheder. Det kan være, lægen henviser dig til en fysioterapeut, der kan hjælpe dig med at lave en god genoptræningsplan med nogle tilpassede øvelser, så du kan komme smerter til livs. Det kan også være en kiropraktor, der skal smertelindre dig, hvis du døjer med ryg- eller nakkesmerter.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *